Danske Spil
DIGITAL STRATEGI, USER EXPERIENCE & DESIGN

DanskeSpil-detailDanskeSpil-detail
t

Monopolet er truet

Den første januar 2012 blev det danske marked for licensspil frigivet og spillene Poker, Casino, Oddset, Tips og Zezam kan nu drives af alle med licens fra de danske spillemyndigheder. Som konsekvens heraf mistede Danske Spil altså sit monopol og koncernen blev under tvang fra de danske myndigheder opdelt i to selskaber: Danske Licens Spil A/S, forkortet DLI, som tilbyder betting og hasardspil i et liberalt marked og Danske Lotteri Spil A/S, forkortet DLO, som tilbyder Lotto, Quick, Bingo, Keno og Dantoto, hvoraf størstedelen stadig tilbydes under monopol…

Markedet for digitale underholdningstilbud eksploderer 
Selv da Danske Spil opererede under et fuldt monopol var selskabets forretning truet af et bredt udvalg af digitale spil- og underholdningstilbud: Udvalget af onlinespil er eksploderet og udenlandske udbydere af hasardspil er begyndt at snige sig ind på det danske marked. Det nyeste spilskud på stammen, social gaming, er opstået med rødderne i sociale medier og lokker med lette og legende interfaces.

På baggrund af overstående udfordringer valgte Danske Spil Think! Digital til at foretage en analyse af DLOs komplette digitale tilstedeværelse herunder markedssituation, kommunikation, produktudvalg samt interne processer og på baggrund heraf udvikle anbefalinger til hvilke indsatsområder selskabet bør fokusere på frem mod 2015 for at nå selskabets overordnede strategiske mål.

3devices_wireframe3devices_wireframe
DanskeSpil-devicesDanskeSpil-devices

5 dominerende trends for målgruppen

Personalisering: Målretning og personificering af data gennem teknologi og kontinuerlig analyse af brugeradfærd m.m.etwork of services and media.
Deportalisering: Brugernes adfærd fordeler sig over mange medier, et enkelt website imødegår ikke alle behov.
Eksplosionen af devices: Mobil, tablet, desktop, the internet of things.
Sociale medier: Brugerne anvender sociale medier til at interagere med hinanden, men også med brands og virksomheder.
Platforming: Digital produktudvikling

Leverancen bestod af en række usabilityforslag for at forbedre konverteringen her og nu og på den lange bane blev der udviklet en digitale strategi som tog udgangspunkt i ovenstående problemstillinger og trends.

Redesign af spilsites

Som et led i et totalt redesign af Danske Spils website har Think! Digital indtil videre leveret informationsarkitektur, interaktionsdesign og visuelt design til flere af Danske Spils mest populære tilbud: Casino, Bingo, Quick og Dantoto.
Vi har forenklet de enkelte sites design og integereret de spilappletter, som er leveret fra forskellige tredjepartslevenerandører.

I forbindelse med redesignet har vi udviklet et grid, der fungerer på tværs af spil – enkle som komplekse – og som naturligvis er forberedt til responsivt design, når spilappletterne på et tidspunkt kan afvikles på mobiltelefoner.

Vi gi'r kaffe

Rosenvængets allé 25, 2.
2100 København Ø
+45 31 64 01 00
lets@thinkdigital.dk
CVR: 33 95 24 73